I Europa-Parlamentet står de højreekstreme partier styrket, men splittede

Østrig og Frankrig er de to lande, hvor disse politiske grupperinger kom bedst ud af det.

Dagen efter valget til Europa-Parlamentet for de næste fem år er den forventede fremgang for de højreekstreme partier blevet bekræftet. Mens Europa fejrer 80-året for de allieredes landgang mod den nazistiske besættelse, truer fascismens spøgelse med at komme ind i Parlamentet med fuld styrke.

Af de 58 MEP’er, der udgør gruppen “Identitet og demokrati”, som samler Europas højreekstreme partier, kommer mere end halvdelen fra det franske RN. Det kommer som et chok for et af EU’s stiftende medlemmer, hvis præsident Emmanuel Macron blev valgt til at blokere det.

Så snart resultaterne var offentliggjort, annoncerede sidstnævnte opløsningen af den franske nationalforsamling, hvilket risikerede at give et flertal til RN-parlamentarikere og udnævne en højreekstrem premierminister for første gang i fransk historie.

I Belgien mødte de højreekstreme anti-immigrationspartier Vlaams Belang og New Flemish Alliance (N-VA) også talstærkt op og gik så vidt som til at provokere premierminister Alexander De Croo, hvis gruppe fik 7 % af de afgivne stemmer, til at træde tilbage.

Status quo er bevaret i Europa-Parlamentet, hvor Ursula von der Leyens kristendemokratiske gruppe har flertal, hvilket markerer hendes genvalg som leder af Europa-Kommissionen.

CCIE konstaterer, at det, de altid har fordømt, bliver bekræftet: Hvis man gennemfører den ekstreme højrefløjs racistiske politik, bliver den kun forstærket. Kun en antiracistisk, inkluderende og broderlig politik vil styrke den nationale samhørighed i lyset af den fascisme, der truer de europæiske samfund.

Resultatet af valget til Europa-Parlamentet har gjort det muligt for RN at styrke sin position i Europa-Parlamentet uden dog at sætte spørgsmålstegn ved magtbalancen i institutionen. Hvis RN opnår det samme resultat den 7. juli om aftenen, vil Frankrigs og Europas skæbne blive sat på spil i en situation uden fortilfælde.

Den nationale sanktionsliste, offentligt kendt som hadprædikantlisten, blev etableret i foråret 2016 (1) som led i en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Listen blev (...)

I 2018 blev den såkaldte “ghettolov” præsenteret under titlen “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” (1). Loven udgør et centralt eksempel på, hvordan lovgivning kan racialisere og (...)

Som følge af en række kritiserede anbefalinger fra den regeringsnedsatte Kommission for den glemte kvindekamp udtalte statsminister Mette Frederiksen på grundlovsdag i 2025, at hun ønsker at forbyde niqab og (...)