Udsmidningssag: De offentlige myndigheders ubarmhjertige jagt på Pessac-moskéen og dens formand

Pusterummet var kortvarigt. Moskeen i Pessac, nær Bordeaux, er igen målet for Gironde-præfekturet, denne gang i skikkelse af Abdouramane Ridouane, formanden for moskeens forening, som står over for en udsmidningssag.

I 2022 blev moskeen i Pessac midlertidigt lukket af præfekturet med den begrundelse, at den fremmede “radikal islam” og “salafistisk ideologi” (lukningsordre). Kritik af israelsk politik blev også nævnt i lukningsordren. Denne ordre blev annulleret af forvaltningsdomstolen i Bordeaux, en beslutning, der efterfølgende blev stadfæstet af Conseil d’Etat.

Men de samme argumenter fremføres nu i præfekturets anmodning om, at Ridouane skal deporteres til sit oprindelsesland, Niger. Kommissionen, der er ansvarlig for at undersøge præfekturets anmodning, mødes fredag den 31. maj kl. 14.00 i retten i Bordeaux.

Som følge af dette angreb på Pessac-moskéen er den religiøse bygning blevet skændet syv gange i løbet af de sidste to år med islamofobiske og racistiske fornærmelser. Det seneste var den 25. maj, da den racistiske gruppe “Action directe identitaire” skrev “Imams étrangers hors de France” (“Udenlandske imamer uden for Frankrig”) på en af væggene.

Den nationale sanktionsliste, offentligt kendt som hadprædikantlisten, blev etableret i foråret 2016 (1) som led i en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Listen blev (...)

I 2018 blev den såkaldte “ghettolov” præsenteret under titlen “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” (1). Loven udgør et centralt eksempel på, hvordan lovgivning kan racialisere og (...)

Som følge af en række kritiserede anbefalinger fra den regeringsnedsatte Kommission for den glemte kvindekamp udtalte statsminister Mette Frederiksen på grundlovsdag i 2025, at hun ønsker at forbyde niqab og (...)