{"id":7588,"date":"2025-09-04T13:00:00","date_gmt":"2025-09-04T13:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/equitas.site\/forbud-mod-bederum-paa-uddannelsesinstitutioner\/"},"modified":"2025-09-04T21:18:33","modified_gmt":"2025-09-04T21:18:33","slug":"forbud-mod-bederum-paa-uddannelsesinstitutioner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/equitas.site\/da\/forbud-mod-bederum-paa-uddannelsesinstitutioner\/","title":{"rendered":"Forbud mod bederum p\u00e5 uddannelsesinstitutioner"},"content":{"rendered":"\n

Som f\u00f8lge af en r\u00e6kke kritiserede anbefalinger fra den regeringsnedsatte Kommission for den glemte kvindekamp udtalte statsminister Mette Frederiksen p\u00e5 grundlovsdag i 2025, at hun \u00f8nsker at forbyde niqab og fjerne bederum fra uddannelsesinstitutioner. If\u00f8lge statsministeren vil hun ikke indf\u00f8re et egentligt statsligt forbud for bederum, i stedet vil hun sende undervisningsminister Mattias Tesfaye og minister for uddannelse og forskning Christina Egelund til universiteterne, for at g\u00f8re det klart over for dem, at der ikke b\u00f8r v\u00e6re bederum p\u00e5 uddannelserne (1). <\/p>\n\n

I den politiske (og offentlige) debat er bederummene ofte blevet problematiseret, n\u00e5r muslimer anvender dem. Anvendelsen er blevet forbundet med undertrykkelse og social kontrol af s\u00e6rligt muslimske kvinder. Statsministeren har bl.a. udtalt til Ritzau: “Det kan ikke lade sig g\u00f8re, hvis der eksempelvis er et muslimsk bederum, hvorfra der udg\u00e5r social kontrol og undertrykkelse p\u00e5 uddannelsesinstitutioner” (2). Dette p\u00e5 trods af at adskillige studerende (3) og ansatte (4) har kritiseret b\u00e5de tiltaget, den dertilh\u00f8rende stigmatisering og den manglende dialog med muslimske studerende og ansatte. <\/p>\n\n

Kritik fra studerende og ansatte<\/strong>Som f\u00f8lge heraf, har 60 ansatte p\u00e5 SDU skrevet et brev til ledelsen for at f\u00e5 gen\u00e5bnet rummet (5). I brevet beskriver de, at rummet har v\u00e6ret et frirum for dem, og at lukningen har haft en negativ indvirkning p\u00e5 deres arbejdsmilj\u00f8. Samtidig advarer de mod universitetets s\u00e5kaldte “neutralitetsprincip”, som de ikke mener b\u00f8r v\u00e6re et fuldst\u00e6ndigt frav\u00e6r af “kulturelle, \u00e5ndelige eller personlige udtryk”, men som b\u00f8r v\u00e6re et princip om at skabe et milj\u00f8, hvor “alle f\u00f8ler sig respekteret og inkluderet, uanset deres baggrund eller tro”. Hvilket ogs\u00e5 ogs\u00e5 var hoved\u00e5rsagen til, at refleksionsrummet blev oprettet i 2006, p\u00e5peger de (6). <\/p>\n\n

Stillerum under politisk kontrol<\/strong>Det politiske pres har indtil videre medf\u00f8rt, at:<\/p>\n\n