Hvis du ønsker at deltage i en demonstration, er det vigtigt at vide, at du har ret til at ytre dine holdninger offentligt, herunder gennem fredelige protest og politiske markeringer. Denne ret bygger på ytringsfriheden, som er en grundlæggende rettighed. Ytringsfrihed betyder, at du kan udtrykke dine meninger uden frygt for straf eller uretmæssig indblanding, så længe det sker fredeligt og inden for lovens rammer. Det er derfor vigtigt at kende både dine muligheder og dine begrænsninger, så du kan udøve din ret til at demonstrere på en sikker og lovlig måde.
Har jeg ret til at deltage i en demonstration?
- Demonstrator skal som udgangspunkt anmeldes til politiet mindst 24 timer i forvejen af hensyn til sikkerhed, regulering af trafikken mm., jf. ordensbekendtgørelsens § 5.
- Du har ret til at deltage i en fredelig demonstration, da forsamlingsfriheden er beskyttet af grundlovens § 79.
Kan politiet opløse en demonstration?
- Politiet kan opløse en demonstration, hvis den udgør en fare for den offentlige orden, jf. grundlovens § 79, 2. pkt.
- Der Skalendog først forsøge at dæmpe situationen og give en klar ordre om at forlade området.
- Hvis demonstranter ikke efterkommer ordren, kan politiet anvende magt, herunder anholdelser, jf. politilovens § 15.
- Hvis du mener, at politiet ikke har været tydelige eller ordentlige i deres kommunikation før de anvendte magt, kan du klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Må jeg optage video af politiet under en demonstration?
- Du må gern optage video af politiet, så længe du ikke forhindrer dem i deres arbejde eller bryder loven på anden måde.
- Politiet må ikke kræve, at du sletter optagelserne, men i visse tilfælde kan de beslaglægge din telefon som bevismateriale. Det anbefales at filme på afstand for at undgå konfrontation.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver anholdt under en demonstration?
- Hvis du bliver anholdt, skal du forholde dig roligt og følge politiets anvisninger.
- Du har ret til at vide, hvorfor du bliver anholdt, og du kan bede om at tale med en advokat.
- Du har også ret til at forholde dig tavs og skal undgå at modsætte dig fysisk, da det kan føre til yderligere sigtelser.
- Du har dog altid pligt til at oplyse dit navn, adresse og fødselsdato, jf. retsplejelovens § 750.
Hvordan klager jeg, hvis politiet har brugt unødvendig magt?
- Hvis du mener, at politiet har anvendt unødvendig magt, kan du klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det kan være en fordel at dokumentere hændelsen med vidneudsagn, billeder eller video.
Hvor kan du få hjælp?
- CEDA via EQUITAS: Sie können kostenlos vejledning om, hvordan du kan håndtere diskrimination, hvilke rettigheder du har, og hvilke muligheder der findes for at klage. CEDA kan hjælpe med at forklare dine juridiske muligheder og guide dig gennem processen, så du fårr den nødvendige støtte.
- Gratis retshjælp: Du kan flere steder i landet få gratis juridisk rådgivning, herunder hos Retshjælpen Rusk. De kan hjælpe dig med at forstå din sag, vurdere dine rettigheder og forklare, hvilke muligheder du har. Retshjælpen kan også vejlede dig i, hvordan du skriver en klage eller håndterer kontakten med myndighederne.
- Advokat: Sie können sich auf Rechtsberatung spezialisieren oder eventuell eine Vertretung in einem Gerichtsprozess übernehmen, z.B. wenn Sie eine Diskriminierungsklage einreichen möchten. Udgifterne til en advokat kan være gratis, hvis du har retshjælpsforsikring, eller hvis du opfylder betingelserne for fri proces. Advokaten können auf der Grundlage von føre sagen professionelt og sikre, auf der Grundlage von dine rettigheder bliver varetaget hjælpe.
