Hvis du bliver udsat for etnisk profilering – for eksempel ved at politiet eller andre myndigheder udvælger dig til kontrol alene på grund af din hudfarve, etnicitet eller lignende karakteristika – er det vigtigt at vide, at dette kan udgøre diskrimination og forskelsbehandling. Etnisk profilering sker, når udvælgelsen ikke bygger på en konkret mistanke, men på fordomme eller generaliseringer. En sådan praksis er problematisk, fordi den kan være i strid med dine grundlæggende rettigheder.

HAR POLITIET LOV TIL AT STANDSE MIG ALENE BASERET PÅ MIT UDSEENDE?

• Nej. Politiet har ikke ret til at standse en person udelukkende på grund af vedkommendes udseende, hudfarve, etnicitet eller andre lignende karakteristika.
• Politiet må kun standse dig, hvis der er en lovlig og saglig grund, for eksempel:
• Hvis politiet har grundlag for at gennemføre en kontrol, fx når du kører bil, jf. færdselslovens § 77 og § 55.
• Hvis politiet har en konkret begrundet mistanke om, at du har begået eller er ved at begå en ulovlig handling.
• Hvis du befinder dig i et område, der er udpeget som visitationszone, hvor politiet efter politilovens § 6 kan standse og visitere personer uden individuel mistanke.

BESUCHSZONE

Hvad er en visitationszone?

• En visitationszone er et afgrænset område, hvor politiet midlertidigt kan visitere personer uden konkret mistanke. Visitationsbeføjelserne gælder for alle personer inden for zonen, uanset om de er til fods eller i køretøj.
• Zonen, die typischerweise im Zusammenhang mit dem Risiko für Kriminalität und volkstümliche Konflikte verwendet werden. Beslutningen om at oprette en visitationszone offentliggøres af politiet.

Dine rettigheder, hvis du bliver stoppet i en visitationszone

• Hvis du bliver stoppet i en visitationszone, har politiet ret til at visitere dig og foretage ransagning uden konkret mistanke.
• Du har dog stadig ret til at blive behandlet med respekt.
• Politiet må ikke udsætte dig for unødvendig magtanvendelse eller diskrimination, jf. politilovens § 16 og saglighedsprincippet.

Har du pligt til at besvare spørgsmål fra politiet, hvis du bliver stoppet?

• Du har som udgangspunkt ikke pligt til at svare på politiets spørgsmål. Du er dog altid forpligtet til at oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato, jf. retsplejelovens § 750. Udover disse oplysninger har du ret til at forholde dig tavs og undlade at udtale dig om sagen. Det er en retssikkerhedsgaranti, der skal sikre, at du ikke tvinges til at inkriminere dig selv.
• I praksis kan et samarbejdsvilligt forhold til politiet dog ofte gøre forløbet hurtigere og mere ukompliceret.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg mener, at politiet har handlet diskriminerende?

• Dokumentér hændelsen: Jo bedre du kan dokumentere det, der er sket, desto stærkere står din sag. Notér tid, sted og navne på involverede personer, og beskriv hændelsesforløbet så detaljeret som muligt. Hvis der er vidner, kan du bede om deres kontaktoplysninger. Gem også eventuelle fotos, videoer eller andre relevante beviser.
• Søg hjælp hos Diskriminationslinjen eller CEDA via EQUITAS: Diskriminationslinjen eller CEDA via Equitas kan vejlede dig om dine rettigheder og hjælpe med, hvordan du bedst griber sagen an. De kan også vejlede dig om, hvordan du kan formulere din klage.
• Indgiv en klage: Sie können sich an einer skriftlig klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) beteiligen, som behandler sager om politiets adfærd og eventuelle lovovertrædelser. På deres hjemmeside finder du vejledning og klageskemaer. Det er en god ide at være så præcis som muligt i din beskrivelse.
• Overvej advokat: I mere alvorlige sager kan det være en fordel at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med at vurdere sagen og eventuelt føre den videre.