Den 1. januar 2025 trådte loven om tvungen arbejdspligt i kraft. Ordningen indebærer, at personer, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet uden at opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav, får en lavere ydelse end tidligere samt pålægges op til 37 timers nytteindsats om ugen (1). Tiltaget er, af regeringen, blevet præsenteret som et integrationsfremmende initiativ og et opgør med såkaldt negativ social kontrol (2).

Quando l’amministrazione omette di trattare gli arbejdspligten, si chiede se gli arbejdspligten siano “kvinder med ikke-vestlig baggrund”, e se non siano da considerarsi offensivi. Il Ministro degli Stati Mette Frederiksen ha dichiarato in un’intervista a TV2:“De [indvandrerkvinder, red.] kommer til at skulle arbejde 37 timer for overhovedet at kunne få en ydelse. For os er det et meget grundlæggende og vigtigt dansk princip: Man skal kunne forsørge sig selv, man skal være en del af arbejdsmarkedet”(3). 27.000 persone si sono inventate di vivere in un posto di lavoro, mentre 14.000 di loro si sono inventate di andare oltre il confine del paese (4). Ukrainske flygtninge er imidlertid undtaget fra arbejdspligten i medfør af § 105 a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (5).

Gestione dei rifiuti e eliminazione dei dischi

Tiltaget er blevet mødt med kritik fra både juridiske eksperter og menneskerettighedsorganisationer. Amalie Frese, lektor ved Juridisk Institut ved Københavns Universitet, og Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved SDU og forsker i menneskerettigheder og forvaltningsret, vurderer, at arbejdspligten kan udgøre ulovlig forskelsbehandling i strid med artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forbyder diskrimination (6). L’Også Institut for Menneskerettigheder har i et høringssvar advaret mod, at forslaget udgør “indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og at der er risiko for, at arbejdspligten udgør diskrimination” (7).

I praksis indebærer arbejdspligten, at borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholds- og beskæftigelseskrav, kan tvinges ud i 37-timers nyttejobs for at kunne modtage en ny ydelse, der kommer til at være den laveste ydelse i Danmark (8). Oltre a ciò, se i tessuti sono stati criticati per essere un disco, sono stati criticati anche per poter affrontare le barriere più deboli, che il gruppo sta cercando di superare in un’unica soluzione (9). La critica si concentra sul fatto che l’ordningen snarere rischia di compromettere gli “ikke-vestlige indvandrerkvinder” e che il rischio è quello di perdere tempo con le ordinær beskæftigelse e le fastholde dem i nytteindsats, per cui il governo ha deciso di adottare il cosiddetto “rimelighedskrav”, che è stato regolato da una serie di norme, che prevede che per un periodo di tempo più lungo il lavoratore possa essere assunto da un’altra persona in un posto di lavoro (10).

Ottieni un reddito e un benessere

Dermed er tiltaget med til ikke kun at øge fattigdommen blandt en allerede udsat gruppe, den kommer også til at fungere som en form for social dumping (11). Le persone che si trovano in una situazione di disagio sociale non sono in grado di essere collegate al niveauet, ma l’arbejdet è in grado di essere collegato ai rettigheder e ai beskyttelsesmekanismer, che si trovano in una situazione di disagio sociale. Le persone sottoposte ad arbejdspligten rischiano di essere condannate a frequentare l’arbejde sotto vilkår, che è accettabile in base al marchio arbejds ordinære. Inoltre, se i ledige che lavorano nell’arbejde sono in grado di gestire una serie di rischi, i ledige che lavorano nell’arbejde sono in grado di gestire una serie di rischi, mentre i ledige che lavorano nell’arbejdskraft sono in grado di gestire una serie di rischi.

Se il beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, dice che l’uomo “mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet” (12)’ men kontanthjælpen er ikke løn. Det er en social ydelse, der skal sikre et eksistensgrundlag for mennesker en sårbar situation. Se l’amministrazione è ancora in grado di gestire un’attività di controllo per una persona, il cui forno si trova sotto la soglia della mente, e che ha un’età compresa tra i 10 e i 30 anni, si può integrare, anche se non si può fare a meno di mangiare tvang, ulighed o fattigdom. L’arbejdspligten è anche un aiuto per i bambini, ma si tratta di discriminazione, udnyttelse e symbolpolitik.

Kilder:

1. Beskæftigelsesministeriet: “Arbejdspligt er en realitet”, pressemeddelelse, 17.12.2024, https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/12/arbejdspligt-er-en-realitet
2. Beskæftigelsesministeriet: “Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne”, oktober 2023, https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf
3. Lund, R. S. W & Jørgensen, S. S.: “Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen”, TV2, 25.04.2023, https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-04-25-regeringen-vil-indfoere-arbejdspligt-paa-37-timer-om-ugen
4. Højlund, N.: “Aktivering skal føre til varige job”, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 23.05.2023, https://fho.dk/blog/2023/05/23/aktivering-skal-foere-til-varige-job/
5. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 105, https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l12/20241_l12_som_vedtaget.pdf
6. Wang, L. F.: “Juridiske eksperter advarer om, at ny arbejdspligt kan stride imod menneskerettighederne”, Information, 04.11.2023, https://www.information.dk/indland/2023/11/juridiske-eksperter-advarer-ny-arbejdspligt-kan-stride-imod-menneskerettighederne
7. Institut for Menneskerettigheder: “Høring over udkast til lovforslag om henholdsvis reform af kontanthjælpssystemet og indføring af ny arbejdspligt”, 12.08.2024, https://menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20over%20reform%20af%20kontanthj%C3%A6lpssystemet%20og%20indf%C3%B8ring%20af%20ny%20arbejdspligt.pdf
8. Beskæftigelsesministeriet: “Ny aftale indfører arbejdspligt”, pressemedelse, 13.10.2023, https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/ny-aftale-indfoerer-arbejdspligt/
9. Thuesen, F.: “Seniorforsker: Regeringens forslag om nyttejob får næppe indvandrerkvinder i arbejde”, VIVE, 25.03.2022, https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/seniorforsker-regeringens-forslag-om-nyttejob-faar-naeppe-indvandrerkvinder-i-arbejde-kx0bggzl/
10. Færch, S.: “Høringssvar til udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne”, Dansk Socialrådgiverforening, 16.08.2024, https://socialraadgiverne.dk/hoeringssvar/hoeringssvar-til-udkast-til-lovforslag-der-udmoenter-aftale-om-en-ny-arbejdspligt-med-klare-krav-til-borgere-i-kontanthjaelpssystemet-som-ikke-opfylder-optjeningsreglerne/
11. Folketinget: “L 12 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)”, 24.10.2024, https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L12/BEH1-10/forhandling.htm
12. Beskæftigelsesministeriet: “Regeringen modtager Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem”, pressemeddelelse, 31.05.2021, https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2021/05/regeringen-modtager-ydelseskommissionens-anbefalinger-til-et-nyt-kontanthjaelpssystem