Hvis du bliver udsat for etnisk profilering – for eksempel ved at politiet eller andre myndigheder udvælger dig til kontrol alene på grund af din hudfarve, etnicitet eller lignende karakteristika – er det vigtigt at vide, at dette kan udgøre diskrimination og forskelsbehandling. Etnisk profilering sker, når udvælgelsen ikke bygger på en konkret mistanke, men på fordomme eller generaliseringer. En sådan praksis er problematisk, fordi den can være i strid med dine grundlæggende rettigheder.

HAR POLITIET LOV TIL AT STANDSE MIG ALENE BASERET PÅ MIT UDSEENDE?

• Nej. Politiet har ikke ret til at standse en person udelukkende på grund af vedkommendes udseende, hudfarve, etnicitet eller andre lignende karakteristika.
• De politiek kan een voorbeeld nemen aan een liefdevolle en gezonde basis:
• Hvis politiet har grundlag for at gennemføre en kontrol, fx når du kører bil, jf. færdselslovens § 77 og § 55.
• Hvis politiet har en konkret begrundet mistanke om, at du har begået eller er ved at begå en ulovlig handling.
• Hvis du befinder dig i et område, der er udpeget som visitationszone, hvor politiet efter politilovens § 6 kan standse og visitere personer uden individuel mistanke.

VISITATIEZONE

Hvad er en visitationszone?

• Een visitatiezone is een afgrænset område, waar politiet midlertidigt kan visitere personer uden konkret mistanke. Visitationsbeføjelserne gælder for alle personer inden for zonen, uanset om de er til fods eller i køretøj.
• Zonen oprettes typisk i områder med forhøjet risiko for kriminalitet eller voldelige konflikter. Beslutningen om at oprette en visitationszone offentliggøres af politiet.

Geef uw rettigheder, hvis du bliver stoppet i en visitationszone

• Hvis du bliver stoppet i en visitationszone, har politiet ret til at visitere dig og foretage ransagning uden konkret mistanke.
• Du har dog stadig ret til at blive behandlet med respekt.
• Politiet må ikke udsætte dig for unødvendig magtanvendelse eller diskrimination, jf. politilovens § 16 og saglighedsprincippet.

Heb je zin om politiek te bedrijven, als je een stoppet bent?

• Du har som udgangspunkt ikke pligt til at svare på politiets spørgsmål. Du er dog altid forpligtet til at oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato, jf. retsplejelovens § 750. Udover disse oplysninger har du ret til at forholde dig tavs og undlade at udtale dig om sagen. Det er en retssikkerhedsgaranti, der skal sikre, at du ikke tvinges til at inkriminere dig selv.
• I praksis kan et samarbejdsvilligt forhold til politiet dog ofte gøre forløbet hurtigere og mere ukompliceret.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg mener, at politiet har handlet diskriminerende?

• Dokumentér hændelsen: Jo bedre du kan dokumentere det, der er sket, desto stærkere står din sag. Noteer tid, sted og navne på involverede personer, og beskriv hændelsesforløbet så detaljeret som muligt. Als er bezoekers zijn, kun je je afvragen hoe je je contacten kunt onderhouden. Vind ook eventuele foto’s, video’s en andere relevante informatie.
• Søg hjælp hos Diskriminationslinjen eller CEDA via EQUITAS: Diskriminationslinjen eller CEDA via Equitas kan vejlede dig om dine rettigheder og hjælpe med, hvordan du bedst griber sagen an. Ze kunnen ook aangeven hoe ze hun klage kunnen formuleren.
• Indgiv en klage: Du can indgive en skriftlig klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som behandler sager om politiets adfærd og eventuelle lovovertrædelser. Op haar werkterrein vindt u vejledning en klageskemaer. Det er en god ide at være så præcis som muligt i din beskrivelse.
• Overvej advokat: I mere alvorlige sager kan det være en fordel at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med at vurdere sagen og eventuelt føre den videre.