Den nationale sanktionslistes skyggesider

Den nationale sanktionsliste, offentligt kendt som hadprædikantlisten, blev etableret i foråret 2016 (1) som led i en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Luister blev udarbejdet i kølvandet på TV 2-dokumentaren “Moskeerne bag sløret”. Den blev første gang offentliggjort den 2. maj 2017 (2) og omfatter i dag 15 forkyndere, som alle er muslimer (3). Der har kun været en ikke-muslim på listen siden dens oprettelse. (4)

Listen administreres af Udlændingestyrelsen og fremstilles som et værn mod religiøse forkyndere, der angiveligt søger at underminere danske love og værdier eller understøtte parallelle retsopfattelser (5). Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fremførte:“Religiøse hadprædikanter er ondskabens fangarme, og vi skal forhindre dem i at komme til Danmark og forsøge at manipulere andre med deres ekstreme, rabiate holdninger (6).”

Efter de gældende regler kan en religiøs forkynder stå på listen i to år ad gangen med mulighed for forlængelse, men også med mulighed for at blive fjernet ved en løbende vurdering (7).

Retssikkerhedsproblemer

Udlændingelovens § 29 c (8) giver Udlændingestyrelsen kompetence til at vurdere, om en udlændinges adfærd udgør en trussel mod den offentlige orden, men bestemmelsen opstiller ingen præcise kriterier og overlader afgørelsen til et skøn. Juridisch gezien is dit een probleem, want de afgørelser kunnen beginnen en worden opgevolgd. Als kriterierne hverken er klart definerede eller offentligt tilgængelige is, bliver reel kontrol umulig. Dermed kan beslutninger iklædes et skær af sikkerhed, men træffes i praksis uden dokumenteret belæg. Dette understøttes af to islamforskere Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet og Martin Thomas Riexinger fra Aarhus Universitet (9). De siger begge, at udvælgelsen virker ulogisk og uigennemskuelig: “Jeg kan ikke se, at der er en stringent argumentation bag, hvordan den her liste er sat sammen”, siger Niels Valdemar Vinding til Kristeligt Dagblad (10).

Institut for Menneskerettigheder har desuden i en høring kritiseret bestemmelsen for at krænke grundlæggende menneskerettigheder som ytrings- og religionsfrihed. De påpeger, at indgrebene can være uproportionale, og at lovforslaget er så bredt og uklart defineret, at det giver anledning til alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer. (11)

Herudover er det væsentligt at fremhæve, at Udlændingestyrelsen som administrativ myndighed (12) befinder sig i en potential interestkonflikt. Denne dobbeltrolle, hvor styrelsen både administrerer listen og træffer afgørelser om optagelse, kan rejse tvivl om, hvorvidt vurderingerne kan siges at være objektive. Set i et retssikkerhedsperspektiv kan dette svække kravene om uafhængighed og gennemsigtighed.

Opmærksomhedslisten

Som supplement til en sanktionsliste oprettes en opmærksomhedsliste, der indeholder personer, som ikke opfylder kriterierne for optagelse på en sanktionsliste, men som myndighederne alligevel bør være særligt opmærksomme på under sagsbehandlingen (13). Opmærksomhedslisten kan medføre vilkårlig overvågning og stigmatisering og dermed skabe en uklar grænse mellem berettiget kontrol og unødvendig registrering.

Systematische diskriminatie

Sammenfattende fungerer listen som en eksklusiv registrering af imamer, der systematisk nægtes indrejse, uden at der geeft indsigt i, hvorfor netop disse personer er udvalgt. Manglen på klare kriterier eller dokumenteret begrundelse skaber uforudsigelighed og en systematisk skævhed, hvor én religiøs gruppe rammes uforholdsmæssigt hårdt. Når et såkaldt sikkerhedsværktøj bruges uden gennemsigtighed, flyttes balancen væk fra frihed og retssikkerhed. Det rejser alvorlige menneskerettighedsspørgsmål og understreger behovet for en kritisk gennemgang af ordningens legitimitet.

Kilder:

  1. Udlændinge- og integrationsministeriet: “Hadprædikantlisten udvides til 10 personer”, 23. augustus, 2017

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2017/august/hadpraedikant-listen-udvides-til-10-personer

  • Udlændinge- og integrationsministeriet: “Rabiate religiøse forkyndere får indrejseforbud til Danmark”, 2. maj, 2017

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2017/maj/rabiate-religioese-forkyndere-faar-indrejseforbud-til-danmark

  • Udlændingestyrelsen, Religiøse forkyndere med indrejseforbud, 15. augustus, 2025

https://nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/US/Religi%C3%B8se-forkyndere/Religi%C3%B8se-forkyndere-med-indrejseforbud/?anchor=7C5D2D143D284E4EB2829BA5F0F04837&callbackItem=DFAEBFD4E06C4511981CB522242256FE&callbackAnchor=DFAEBFD4E06C4511981CB522242256FE

  • Krak, Nikolaj: “Officiële lijst over hadprædikanter vækker forundring”, Kristeligt Dagblad, 2. maj. 2017

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/officiel-liste-over-hadpraedikanter-vaekker-forundring

  • Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2016/1 LF 48), 9. november, 2016

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l48/index.htm

  • Udlændinge- og integrationsministeriet: “Hadprædikantlisten udvides endnu en gang”, 10. april, 2018

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2018/april/hadpraedikantlisten-udvides-endnu-en-gang

  • Udlændingelovens § 29 c, stk. 1, 2. pkt (LBK nr 1009 af 02/09/2024)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1009

  • Udlændingeloven, LBKG 2024-09-02 nr 1009, 2. september, 2024

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1009

  • Krak, Nikolaj: “Officiële lijst over hadprædikanter vækker forundring”, Kristeligt Dagblad, 2. maj. 2017

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/officiel-liste-over-hadpraedikanter-vaekker-forundring

  1. Ibid.
  2. Instituut voor Menneskerettigheder: “Lovforslag om sanktionsliste truer grundlæggende rettigheder”, 4. november, 2016

https://menneskeret.dk/nyheder/lovforslag-sanktionsliste-truer-grundlaeggende-rettigheder

  1. Udlændingestyrelsen: Om os

https://us.dk/om-os

  1. Udlændingestyrelsem: “Den nationale sanktionsliste”, 15. februari, 2022

https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/US/Religi%C3%B8se-forkyndere/Den-nationale-sanktionsliste

Den nationale sanktionsliste, offentligt kendt som hadprædikantlisten, blev etableret i foråret 2016 (1) som led i en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Luister blev (...)

I 2018 blev den såkaldte “ghettolov” præsenteret under titlen “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” (1). Loven udgør et centralt eksempel på, hvordan lovgivning kan racialisere og (...)

Som følge af en række kritiserede anbefalinger fra den regeringsnedsatte Kommission for den glemte kvindekamp udtalte statsminister Mette Frederiksen på grundlovsdag i 2025, at hun ønsker at forbyde niqab og (...)