I 2018 blev den såkaldte “ghettolov” præsenteret under titlen “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” (1). Loven udgør et centralt eksempel på, hvordan lovgivning kan racialisere og diskriminere særligt muslimske borgere i Danmark, under dække af statistik, integration og byudvikling. Med lovpakken følger 22 initiativer, der inkluderer tvangsflytning af almen boligbeboere, højere straffe, tvangsvuggestuer, kvoter på gymnasier og kriminalisering af forældre (2). I alt vil 3751 familieboliger blive revet ned, 879 familieboliger vil blive ommærket og 738 familieboliger skal sælges til private entreprenører, som følge af “ghettoloven”. Det betyder, at over 11.000 beboere, i områder med over 50 % såkaldt “ikke-vestlige” beboere, skal tvangsflyttes fra deres hjem (3).

Kernen i lovgivningen er en kategorisering af almene boligområder, hvor beboersammensætningens etniske baggrund, nærmere bestemt andelen af såkaldt “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere”, er altovervejende for, om et område defineres som henholdsvis “parallelsamfund” eller “omdannelsesområde”. Et tilsvarende område, der opfylder lovens fire andre kriterier (inden for beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst), vil således ikke komme på parallelsamfundslists eller listen over omdannelsesområder, og dermed risikere tvangsflytning af områdets beboere, hvis ikke områderne har over 50 % “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere”.

“Ikke-vestlig“
Kategorien “ikke-vestlig” blev i 2017 vedtaget politisk for at skelne mellem (primært muslimske) indvandrere og efterkommere fra hvide danskere og vestlige indvandrere og efterkommere. In den politiske og offentlige debat bruges kategoriseringen ofte som synonym for muslimer, og for at racialisere gruppen som “fremmede” og “ikke-danskere” (4). Betegnelsen reducer langtidsbeboere til en “ikke-vestlig masse”, racialiserer dem som dovne eller farlige og fratager dem deres sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (5).

Kritiek
Kriteriet om andelen af “ikke-vestlige” indvandrere og efterkommere har udløst betydelig kritik, nationalt såvel som internationalt. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) (6), FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) (7) en het Komitéen til overvågning af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD) (8) hebben alle kritiseret lovgivningen for at være diskriminerende, idet etnicitet anvendes som det altovervejende kriterium.

Retssager

I 2020 anlagde en række beboere fra Mjølnerparken sag mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ulovlig diskrimination på baggrund af etnicitet. Beboerne mener, at “ghettoloven” diskriminerer personer med “ikke-vestlig baggrund” og krænker deres grundlæggende rettigheder til hjem, privatliv, familieliv og ejendom. Beboerne argumenter for, at loven pålægger boligforeningerne at gennemføre indgreb, som ikke er nødvendige, proportionale eller legitime, og som konsekvens fratager beboerne deres bolig, netværk og tryghed (9).

Dommen kan vidtrækkende konsekvenser få, ikke kun for “ghettoloven” og de almene boligområder i Danmark, men også for de mange etniske minoriteter, som er blevet stemplet som “ikke-vestlige” og som er mærket af lovens diskriminerende og islamofobiske praksis. Afgørelsen får også betydning uden for Danmark, hvor flere europæiske lande har udtrykt lignende planer (10).

EU-Domstolen

Den 30. september 2024 kom sagen for EU-Domstolen i Luxembourg, som skal afgøre om den danske “ghettolov” strider mod EU-lovgivningen idet de kategoriserer almene boligområder ud fra beboernes etnicitet. Den 13. februar 2025, udtalte EU-Domstolens generaladvokat Capeta i den forbindelse, at Danmarks “ghettolov” overtræder EUs direktiv mod racediskrimination, idet lovgivningens opdeling af beboere i “vestlige” og “ikke-vestlige” er stigmatiserende og udgør direkte diskrimination baseret på etnisk oprindelse. Den endelige afgørelse fra EU-Domstolen afventes stadig (11).

Over søgsmålet fra en række beboere i Mjølnerparken, har 118 beboere i Bispeparken i Vollsmose klaget til Ligebehandlingsnævnet (12), 25 beboere i Nøjsomhed i Helsingør har anlagt sag i boligretten mod tvangsflytninger (13), mens Institut for Menneskerettigheder har indbragt boligselskabet Boliggården i Nøjsomhed for Ligebehandlingsnævnet (14). I Gellerupparken i Aarhus har fire lejere gjort indsigelse mod boligforeningens opsigelse af dem, og venter nu på at Boligretten skal afgøre sagerne (15).

Kilder:

1. Regeringen: Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030, maart 2018, https://www.sm.dk/media/24960/et-danmark-uden-parallelsamfund-pdfa.pdf
2. Regeringen: “Regeringen vil gøre op med parallelsamfund”, 01.03.2018, https://regeringen.dk/nyheder/2018/ghettoudspil/
3. Nielsen, R. M.: “‘Ghettopakken’ fylder et år”, Fagbladet Boligen, 22.11.2019, https://fagbladetboligen.dk/alle-nyheder/2019/november/ghettopakken-fylder-et-ar/
4. Nassri, L. & Hassani, A.: “Hvem taler vi om: ‘Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere’, ‘parallelsamfund’ og ‘ghettoer'”, Respons Medie, 27.11.2020, https://www.responsmedie.dk/racisme-2/
5. Hassani, A.: “Hvem er værdig til at bo i byen?”, Dagbladet Information, 27.09.2024, https://www.information.dk/debat/2024/09/hvem-vaerdig-bo-byen
6. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI): 09.06.2022, “ECRI-rapport om Danmark”, https://rm.coe.int/6th-ecri-report-on-denmark-danish-translation-/1680a6d5d2.
7. Comité voor economische, sociale en culturele rechten: “Slotopmerkingen bij het zesde periodieke verslag van Denemarken”, E/C.12/DNK/CO/6, 18.20.2019, https://www.sm.dk/media/7781/fnkomites_anbefalinger_til_dk_t.pdf.
8. Comité voor de uitbanning van rassendiscriminatie: “Slotopmerkingen bij het gecombineerde tweeëntwintigste tot vierentwintigste periodieke verslag van Denemarken”, CERD/C/DNK/CO/22-24, 01.02.2022: https://docs.un.org/en/CERD/C/DNK/CO/22-24.
9. Initiatief voor gerechtigheid: “Huurders van Mjølnerparken v. Deens ministerie van Vervoer en Huisvesting”, https://www.justiceinitiative.org/litigation/tenants-of-mjolnerparken-v-danish-ministry-of-transport-and-housing
10. Nassri, L. & Gregory, T.: “Aktivister: Danmark skal værne om borgernes rettigheder – ikke politikeres karrierer”, politiken, 30.09.2024, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10084299/Danmark-skal-v%C3%A6rne-om-borgernes-rettigheder-%E2%80%93-ikke-politikeres-karrierer
11. Initiatief Justitie: “Conclusie advocaat-generaal: gettopakket Denemarken in strijd met rassendiscriminatiewetgeving EU”, 13.02.2025, https://www.justiceinitiative.org/newsroom/advocate-general-opinion-denmark-s-ghetto-package-in-breach-of-eu-s-race-discrimination-law
12. Hvilsom, F.: & Lindblad, D.:””Verdens øjne hviler på os”: Beboere gør oprør mod ghettolov”, Politiken, 27.06.2020, https://politiken.dk/danmark/art7838458/Beboere-g%C3%B8r-opr%C3%B8r-mod-ghettolov
13. Henriques, J. M.: “Syv familier fra Nøjsomhed blev tvangsflyttet: Nu er der nyt i sagen”, Helsingør Dagblad, 22.09.2022, https://helsingordagblad.dk/helsingoer/syv-familier-fra-noejsomhed-blev-tvangsflyttet-nu-er-der-nyt-i-sagen
14. “Institut for Menneskerettigheder indbringer Boliggården i Helsingør for Ligebehandlingsnævnet”, Instituut voor Menneskerettigheder, 28.06.2020, https://menneskeret.dk/nyheder/institut-menneskerettigheder-indbringer-boliggaarden-helsingoer-ligebehandlingsnaevnet.
15. Jacobsen, P. F.: “Mange tvangsflyttede beboere i Gellerup er blevet i lokalområdet”, Vores Brabrand, 20.04.2025, https://voresbrabrand.dk/mange-tvangsflyttede-beboere-i-gellerup-er-blevet-i-lokalomraadet/