Den 1. januar 2025 trådte loven om tvungen arbejdspligt i kraft. Ordningen indebærer, at personer, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet uden at opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav, får en lavere ydelse end tidligere samt pålægges op til 37 timers nytteindsats om ugen (1). Tiltaget er, af regeringen, blevet præsenteret som et integrationsfremmende initiativ og et opgør med såkaldt negativ social control (2).

Når regeringen omtaler arbejdspligten, lægger de ikke skjul på, at arbejdspligten er målrettet “kvinder med ikke-vestlig baggrund”, der er på offentlig forsørgelse. Devlet Bakanı Mette Frederiksen TV2’ye verdiği röportajda şunları söyledi:“De [indvandrerkvinder, red.] kommer til at skulle arbejde 37 timer for overhovedet at kunne få en ydelse. For os er det et meget grundlæggende og vigtigt dansk princip: Man skal kunne forsørge sig selv, man skal være en del af arbejdsmarkedet”(3). 27.000 kişi yeni bir arbejdspligt’e katılmak için başvuruda bulunmuş, bunlardan 14.000’i kontantjælp’ten yeni bir lavere ydelse’ye geçmek için başvuruda bulunmuştur (4). Ukrainske flygtninge er imidlertid undtaget fra arbejdspligten i medfør af § 105 a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (5).

Ulovlig forskelsbehandling og diskrimination

Tiltaget er blevet mødt med kritik fra både juridiske eksperter og menneskerettighedsorganisationer. Juridisk Institut ved Københavns Universitet lektor ved Amalie Frese, og Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved SDU og forsker i menneskerettigheder og forvaltningsret, vurderer, at arbejdspligten kan udgøre ulovlig forskelsbehandling i strid med artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forbyder diskrimination (6). Også Institut for Menneskerettigheder har i et høringssvar advaret mod, at forslaget udgør “indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og at der er risiko for, at arbejdspligten udgør disrimination” (7).

I praksis indebærer arbejdspligten, at borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholds- og beskæftigelseskrav, kan tvinges ud i 37-timers nyttejobs for at kunne modtage en ny ydelse, der kommer til at være den laveste ydelse i Danmark (8). Udover, at loven er blevet kritiseret for at være diskriminerende, er den også blevet kritiseret for ikke at adressere de underliggende barrierer, som gruppen står over for i mødet med arbejdsmarkedet (9). Kritikken går på, at ordningen snarere risikerer at skubbe de “ikke-vestlige indvandrerkvinder” endnu længere væk fra ordinær beskæftigelse og fastholde dem i nytteindsats, fordi regeringen samtidig har afskaffet de såkaldte “rimelighedskrav”, som tidligere regulerede, hvor længe en virksomhed måtte anvende personer i nyttejob (10).

Øget fattigdom og ulighed

Dermed er tiltaget med til ikke kun at øge fattigdommen blandt en allerede udsat grouppe, den kommer også til at fungere som en form for social dumping (11). Ydelsen kommer nemlig til at ligge under niveauet for mindsteløn, and arbejdet kommer ikke til at være ledsaget af de rettigheder og beskyttelsesmekanismer, der gælder i almindelige ansættelsesforhold. Arbejdspligten riski altındaki kişiler, normal arbejdsmarked’de kabul edilebilir olan vilkår altında arbejde udføre således. Altså fastholdes de ledige i lavtlønnet arbejde uden udsigt til varig beskæftigelse, mens ordinært ansatte risikerer at blive erstattet af arbejdskraft uden rettigheder.

Eğer beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, skal man “mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet” (12)’ men kontanthjælpen er ikke løn. Det er en social ydelse, der skal sikre et eksistensgrundlag for mennesker i en sårbar situation. Når regeringen stiller et krav om fuldtidsarbejde for en ydelse, der oven i købet ligger langt under mindstelønnen og uden de rettigheder, som almindelige ansatte har, skaber det ikke integration, men derimod øget tvang, ulighed og fattigdom. Arbejdspligten er ikke en hjælp til kvinderne, det er disrimination, udnyttelse og symbolpolitik.

Kilder:

1. Beskæftigelsesministeriet: “Arbejdspligt er en realitet”, pressemeddelelse, 17.12.2024, https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/12/arbejdspligt-er-en-realitet
2. Beskæftigelsesministeriet: “Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne”, oktober 2023, https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf
3. Lund, R. S. W & Jørgensen, S. S.: “Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen”, TV2, 25.04.2023, https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-04-25-regeringen-vil-indfoere-arbejdspligt-paa-37-timer-om-ugen
4. Højlund, N.: “Aktivering skal føre til varige job”, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 23.05.2023, https://fho.dk/blog/2023/05/23/aktivering-skal-foere-til-varige-job/
5. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 105, https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l12/20241_l12_som_vedtaget.pdf
6. Wang, L. F.: “Juridiske eksperter advarer om, at ny arbejdspligt kan stride imod menneskerettighederne”, Bilgi, 04.11.2023, https://www.information.dk/indland/2023/11/juridiske-eksperter-advarer-ny-arbejdspligt-kan-stride-imod-menneskerettighederne
7. Institut for Menneskerettigheder: “Høring over udkast til lovforslag om henholdsvis reform af kontanthjælpssystemet og indføring af ny arbejdspligt”, 12.08.2024, https://menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20over%20reform%20af%20kontanthj%C3%A6lpssystemet%20og%20indf%C3%B8ring%20af%20ny%20arbejdspligt.pdf
8. Beskæftigelsesministeriet: “Ny aftale indfører arbejdspligt”, pressemeddelelse, 13.10.2023, https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/ny-aftale-indfoerer-arbejdspligt/
9. Thuesen, F.: “Seniorforsker: Regeringens forslag om nyttejob får næppe indvandrerkvinder i arbejde”, VIVE, 25.03.2022, https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/seniorforsker-regeringens-forslag-om-nyttejob-faar-naeppe-indvandrerkvinder-i-arbejde-kx0bggzl/
10. Færch, S.: “Høringssvar til udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne”, Dansk Socialrådgiverforening, 16.08.2024, https://socialraadgiverne.dk/hoeringssvar/hoeringssvar-til-udkast-til-lovforslag-der-udmoenter-aftale-om-en-ny-arbejdspligt-med-klare-krav-til-borgere-i-kontanthjaelpssystemet-som-ikke-opfylder-optjeningsreglerne/
11. Folketinget: “L 12 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)”, 24.10.2024, https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L12/BEH1-10/forhandling.htm
12. Beskæftigelsesministeriet: “Regeringen modtager Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem”, pressemeddelelse, 31.05.2021, https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2021/05/regeringen-modtager-ydelseskommissionens-anbefalinger-til-et-nyt-kontanthjaelpssystem