Etnisk profilering için Hvis du bliver udsat

Etnisk profilering için udsat bulduğunuzda – örneğin, politikacıların ve diğer meslek gruplarının din hudfarve, etnicitet ve lignende karakteristika temelinde kontrol alene kadar kazdıkları için – det vigtigt at vide, at dette kan udgøre disrimination og forskelsbehandling. Etnisk profilering sker, når udvælgelsen ikke bygger på en konkret mistanke, men på fordomme or generaliseringer. En sådan praksis er problematisk, fordi den kan være i strid med dine grundlæggende rettigheder.

POLITIET LOV TIL AT STANDSE MIG ALENE BASERET PÅ MIT UDSEENDE?

  • Nej. Politiet har ikke ret til at standse en person udelukkende på grund af vedkommendes udseende, hudfarve, etnicitet eller andre lignende characteristika.
  • Politiet må kun standse dig, hvis der er en lovlig og saglig grund, for exempel:
  • Hvis politiet har grundlag for at gennemføre en control, fx når du kører bil, jf. færdselslovens § 77 og § 55.
  • Hvis politiet har en konkret begrundet mistanke om, at du har begået eller er ved at begå en ulovlig handling.
  • Hvis du befinder dig i et område, der er udpeget som visitationszone, hvor politiet efter politilovens § 6 can standse and visitere personer uden individuel mistanke.

VISITATIONSZONE

Hvad er en visitationszone?

  • En visitationszone er et afgrænset område, hvor politiet midlertidigt can visitere personer uden konkret mistanke. Ziyaret bölgeleri, bölge içindeki tüm kişiler için fods’a veya køretøj’e kadar olan her şeyi kapsar.
  • Bölgeler, kriminalitet veya voldelige konflikter için forhøjet riski taşıyan områder’de tipik olarak faaliyet göstermektedir. Beslutningen om at oprette en visitationszone offentliggøres af politiet.

Dine rettigheder, hvis du bliver stoppet i en visitationszone

  • Bir ziyaret bölgesinde durduğunuzda, politikacılar ziyaretçilere kazı ve konkret mistanke’den ransagning önermeye devam ederler.
  • Du har dog stadig ret til at blive behandlet med respect.
  • Politiet må ikke udsætte dig for unødvendig magtanvendelse eller disrimination, jf. politilovens § 16 og saglighedsprincippet.

Siyasetten para kazanmaya niyetiniz var mı, hvis du bliver stoppet?

  • Du har som udgangspunkt ikke pligt til at svare på politiets spørgsmål. Du er dog altid forpligtet til at oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato, jf. retsplejelovens § 750. Udover disse oplysninger har du ret til at forholde dig tavs og undlade at udtale dig om sagen. Det er en retssikkerhedsgaranti, der skal sikre, at du ikke tvinges til at at inkriminere dig selv.
  • I praksis kan et samarbejdsvilligt forhold til politiet dog ofte gøre forløbet hurtigere og mere ukompliceret.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg mener, at politiet har handlet diskriminerende?

  • Dokumentér hændelsen: Jo bedre du can dokumentere det, der er sket, desto stærkere står din sag. Notér tid, sted og navne på involverede personer, og beskriv hændelsesforløbet så detaljeret som muligt. Hvis der er vidner, can du bede om deres kontaktoplysninger. Fotoğrafları, videoları ve diğer ilgili bilgileri görebilirsiniz.
  • Søg hjælp hos Diskriminationslinjen eller CEDA via EQUITAS: Diskriminationslinjen eller CEDA via Equitas kan vejlede dig om dine rettigheder og hjælpe med, hvordan du bedst griber sagen an. De kan også vejlede dig om, hvordan du can formulere din klage.
  • Indgiv en klage: Du can indgive en skriftlig klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som behandler sager om politiets adfærd og eventuelle lovovertrædelser. På deres hjemmeside finder du vejledning og klageskemaer. Det er en god ide at være så præcis som muligt i din beskrivelse.
  • Overvej advokat: I mere alvorlige sager kan det være en fordel at kontakte en advokat, som can hjælpe dig med at vurdere sagen og eventuelt føre den videre.

Den national sanktionsliste, offentligt kendt som hadprædikantlisten, blev etableret i foråret 2016 (1) som led i en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Listen blev (...)

I 2018 blev den såkaldte “ghettolov” præsenteret under titlen “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” (1). Loven, Danimarka’da yaşayan Müslümanların istatistik, entegrasyon ve byudvikling çerçevesinde nasıl ırkçı (...)

Som følge af en række kritiserede anbefalinger fra den regeringsnedsatte Kommission for den glemte kvindekamp udtalte statsminister Mette Frederiksen på grundlovsdag i 2025, at hun ønsker at forbyde niqab og (...)