I 2018 blev den såkaldte “ghettolov” præsenteret under titlen “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” (1). Loven, Danimarka’da yaşayan Müslümanların istatistik, entegrasyon ve byudvikling çerçevesinde nasıl ırkçı ve ayrımcı bir şekilde ayrıştırılabileceğine dair merkezi bir örnek teşkil etmektedir. Med lovpakken følger 22 initiativer, der inkluderer tvangsflytning af almen boligbeboere, højere straffe, tvangsvuggestuer, kvoter på gymnasier og kriminalisering af forældre (2). I alt vil 3751 familieboliger blive revet ned, 879 familieboliger vil blive ommærket og 738 familieboliger skalges til private entreprenører, som følge af “ghettoloven”. İddiaya göre, 11.000’den fazla çocuk, %50’den fazlası såkaldt “ikke-vestlige” çocuk olmak üzere, evlerinden ayrılacaktır (3).

Kernen i lovgivningen er en en kategorisering af almene boligområder, hvor beboersammensætningens etniske baggrund, nærmere bestemt andelen af såkaldt “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere”, er altovervejende for, område defineres som henholdsvis “parallelsamfund” eller “omdannelsesområde”. Et tilsvarende område, der opfylder lovens fire andre kriterier (inden for beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst), vil således ikke komme på parallelsamfundslisten eller listen over omdannelsesområder, ve områdets beboere için riskli tvangsflytning, hvis ikke områderne har over 50 % “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere”.

“Ikke-vestlig“
Kategori “ikke-vestlig”, 2017 yılında, mellem (öncelikli olarak Müslümanlar) indvandrere ve efterkommere’i hvide danskere ve vestlige indvandrere ve efterkommere’den ayırmak için kullanılan politik bir terimdir. I den politiske og offentlige debat bruges kategoriseringen ofte som synonym for muslimer, and for at racialisere grouppen som “fremmede” og “ikke-danskere” (4). Betegnelsen reducer langtidsbeboere til en “ikke-vestlig masse”, racialiserer dem som dovne eller farlige og fratager dem deres sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (5).

Kritik
Kriteriet om andelen af “ikke-vestlige” indvandrere og efterkommere har udløst betydelig kritik, nationalt såvel som internationalt. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) (6), FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) (7) og Komitéen til overvågning af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD) (8) har alle kritiseret lovgivningen for at være diskriminerende, idet etnicitet anvendes som det altovervejende kriterium.

Retssager

I 2020 anlagde en række beboere fra Mjølnerparken sag mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ulovlig disrimination på baggrund af etnicitet. Beboerne, “gettoloven” disriminerer personer med “ikke-vestlig baggrund” og krænker deres grundlæggende rettigheder til hjem, privatliv, familieliv og ejendom. Beboerne, loven pålægger boligforeningerne at gennemføre indgreb, som ikke er nødvendige, proportionale eller legitime, and som konsekvens fratager beboerne deres bolig, netværk og tryghed (9).

Dommen can få vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for “ghettoloven” og de almene boligområder i Danmark, men også for de mange etniske minoriteter, som er blevet stemplet som “ikke-vestlige” og som er mærket af lovens diskriminerende og islamofobiske praksis. Afgørelsen får også betydning uden for Danmark, hvor flere europæiske lande har udtrykt lignende planer (10).

AB-Domstolen

Den 30. September 2024 kom sagen for EU-Domstolen i Luxembourg, som skal afgøre om den danske “ghettolov” strider mod EU-lovgivningen idet de kategoriserer almene boligområder ud fra beboernes etnicitet. Den 13. februar 2025, udtalte EU-Domstolens generaladvokat Capeta i den forbindelse, at Danmarks “ghettolov” overtræder EUs direktiv mod racediskrimination, idet lovgivningens opdeling af beboere i “vestlige” og “ikke-vestlige” er stigmatiserende og udgør direkte disrimination baseret på etnisk oprindelse. Den endelige afgørelse fra EU-Domstolen afventes stadig (11).

Udover søgsmålet fra en række beboere i Mjølnerparken, har 118 beboere i Bispeparken i Vollsmose klaget til Ligebehandlingsnævnet (12), 25 beboere i Nøjsomhed i Helsingør har anlagt sag i boligretten mod tvangsflytninger (13), mens Institut for Menneskerettigheder har indbragt boligselskabet Boliggården i Nøjsomhed for Ligebehandlingsnævnet (14). I Gellerupparken i Aarhus har fire lejere gjort indsigelse mod boligforeningens opsigelse af dem, og venter nu på at Boligretten skal afgøre sagerne (15).

Kilder:

1. Regeringen: Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030, mart 2018, https://www.sm.dk/media/24960/et-danmark-uden-parallelsamfund-pdfa.pdf
2. Regeringen: “Regeringen vil gøre op med parallelsamfund”, 01.03.2018, https://regeringen.dk/nyheder/2018/ghettoudspil/
3. Nielsen, R. M.: “‘Ghettopakken’ fylder et år”, Fagbladet Boligen, 22.11.2019, https://fagbladetboligen.dk/alle-nyheder/2019/november/ghettopakken-fylder-et-ar/
4. Nassri, L. & Hassani, A.: “Hvem taler vi om: ‘Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere’, ‘parallelsamfund’ og ‘ghettoer'”, Respons Medie, 27.11.2020, https://www.responsmedie.dk/racisme-2/
5. Hassani, A.: “Hvem er værdig til at bo i byen?”, Dagbladet Information, 27.09.2024, https://www.information.dk/debat/2024/09/hvem-vaerdig-bo-byen
6. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI): 09.06.2022, “ECRI-rapport om Danmark”, https://rm.coe.int/6th-ecri-report-on-denmark-danish-translation-/1680a6d5d2
7. Ekonomik, Sosyal ve Kültürel Haklar Komitesi: “Danimarka’nın altıncı periyodik raporuna ilişkin nihai gözlemler”, E/C.12/DNK/CO/6, 18.20.2019, https://www.sm.dk/media/7781/fnkomites_anbefalinger_til_dk_t.pdf
8. Irk Ayrımcılığının Ortadan Kaldırılması Komitesi: “Danimarka’nın birleştirilmiş yirmi ikinci ila yirmi dördüncü periyodik raporlarına ilişkin sonuç gözlemleri”, CERD/C/DNK/CO/22-24, 01.02.2022: https://docs.un.org/en/CERD/C/DNK/CO/22-24
9. Adalet Girişimi: “Mjølnerparken Kiracıları v. Danimarka Ulaştırma ve İskan Bakanlığı”, https://www.justiceinitiative.org/litigation/tenants-of-mjolnerparken-v-danish-ministry-of-transport-and-housing
10. Nassri, L. & Gregory, T.: “Aktivister: Danmark skal værne om borgernes rettigheder – ikke politikeres karrierer”, politiken, 30.09.2024, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10084299/Danmark-skal-v%C3%A6rne-om-borgernes-rettigheder-%E2%80%93-ikke-politikeres-karrierer
11. Adalet Girişimi: “Başsavcı Görüşü: Danimarka’nın “Getto Paketi” AB Irk Ayrımcılığı Yasasını İhlal Ediyor”, 13.02.2025, https://www.justiceinitiative.org/newsroom/advocate-general-opinion-denmark-s-ghetto-package-in-breach-of-eu-s-race-discrimination-law
12. Hvilsom, F.: & Lindblad, D.:””Verdens øjne hviler på os”: Beboere gør oprør mod ghettolov”, Politiken, 27.06.2020, https://politiken.dk/danmark/art7838458/Beboere-g%C3%B8r-opr%C3%B8r-mod-ghettolov
13. Henriques, J. M.: “Syv familier fra Nøjsomhed blev tvangsflyttet: Nu er der nyt i sagen”, Helsingør Dagblad, 22.09.2022, https://helsingordagblad.dk/helsingoer/syv-familier-fra-noejsomhed-blev-tvangsflyttet-nu-er-der-nyt-i-sagen
14. “Institut for Menneskerettigheder indbringer Boliggården i Helsingør for Ligebehandlingsnævnet”, Institut for Menneskerettigheder, 28.06.2020, https://menneskeret.dk/nyheder/institut-menneskerettigheder-indbringer-boliggaarden-helsingoer-ligebehandlingsnaevnet
15. Jacobsen, P. F.: “Mange tvangsflyttede beboere i Gellerup er blevet i lokalområdet”, Vores Brabrand, 20.04.2025, https://voresbrabrand.dk/mange-tvangsflyttede-beboere-i-gellerup-er-blevet-i-lokalomraadet/